Nyborg Slot (Nyborg Kommune)
 

Startside 

Om os 

Ruter 

Skriv til os 

Aktuelt 

Beskyttelse af alléer

Leksika 

Links 

 

Nyborg Slot, fæstningsværk i Nyborg anlagt i slutningen af 1100-t., hvor det bestod af en ringmur i skæv firkant med runde hjørnetårne. Inden for og op til vestmuren opførtes et beboelseshus (palatium), og midt i østmuren et svært forsvarstårn; begge er delvis bevaret som Kongefløjen og Knudstårnet. Palatiet var frem til 1413 mødested for danehoffet. Slottet blev udvidet i 1400-t. og yderligere under Christian 3. i 1540'erne, da der bl.a. blev skabt en ny riddersal og et trappetårn, ligesom ringmuren blev stærkt forbedret. Det var lensmandsbolig fra 1300-t. til 1660, og flere konger, bl.a. Christian 3., overnattede her hyppigt.
Nyborg Slot blev hårdt medtaget under Svenskekrigene 1658-60, og i de følgende århundreder blev hovedparten af bygningerne og murene revet ned, mens resten blev brugt til bl.a. korn- og våbenmagasin. Efter at garnisonen i 1913 havde forladt Nyborg, blev slottet restaureret 1917-23 ved Mogens Clemmensen og ført tilbage til en ældre skikkelse. Det har siden været museum.

Visit: Nyborg Slot