Ulriksholt Slot (Kerteminde Kommune)
 

Startside 

Om os 

Ruter 

Skriv til os 

Aktuelt 

Beskyttelse af alléer

Leksika 

Links 

 

Ulriksholm slot

Ulriksholm hed tidligere Skinnerup, ejet af slægten Akeleye, en borgmesterfamilie fra Odense. I 1616 køber Christian 4. Skinnerup og bygger i perioden 1636-46 det nuværende slot til sønnen Ulrik Christian Gyldenløve (se initialerne på facaden), som Christian 4, fik med Vibeke Kruse. Heraf fremkom navnet Ulriksholm.

Ulrik Christian Gyldenløve dør af sygdom under svenskekrigene i 1658, kun 28 år gammel. Ulriksholm overtages nu af kreditorer.

1679 købes gården af Nicolaus von Bruggemann og senere i 1702 af Godske Hans von Bruggemann, hvis datter er Chartrine von Bruggemann, gift med Ulrik Frederik von Heinen. En anden datter, Christiane Frederikke von Bruggermann, bliver gift på Ulriksholm med Greve Adam Gottlob Moltke og er hermed "stammoder" til Moltkefamilien Bregentved.

1761 dør Ulrik Frederik von Heinen og enken beholder Ulriksholm til sin død i 1790. Ægteparrets eneste søn dør i 1767. Ulriksholm overtages af Poul Rosenørn, et barnebarn af Chartrine von Bruggemann. Han er begravet på Kølstrup Kirkegård.

1795 ombygges Ulriksholm indvendigt som det er indrettet i dag. Sandstensportalerne ved tårnet, havesalsdøren og ved Kavalerfløjen opsættes.

1826 sælger Poul Rosenørn gården til jægermester Rasmus Petersen.

I 1850 erne ejes gården af Baron Adam Holstein-Charius, som igen overdrager den til sin svigersøn Ritmester Gustav Alexander Bernes.

1863 købes Ulriksholm af Greve Frederik Vilhelm Steen Danneskjold-Samsøe, gift med Eugenie komtesse Holstein-Ledreborg.

1925 købes gården af Hans Ahlefeldt-Laurvig, Hjorholm.

1928 overtager Helge Plessis de Richelieu gården og sælger i 1947 til konsul N.J. Haustrup, hvis efterkommere stadig ejer gården.